En tredjedel af efterskoleelever starter i Grønland

I skoleåret 2018/19 var der 443 påbegyndte efterskoleophold i Grønland eller Danmark, mod 451 årgangen før. En tredjedel af de påbegyndte efterskoleophold foregik i Grønland.

 

Figur 1. Antal påbegyndte efterskoleophold efter skole, 2011/12-2018/19

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDESF).

 

Der er plads til henholdsvis 80 elever på Efterskole Villads Villadsen og 70 elever i Maniitsumi Efterskoli. Antallet af elever, som er startet på efterskolerne, kan være større end kapaciteten, da nye elever kan starte når andre har afbrudt opholdet.

 

I 2018/19 er antallet af påbegyndte efterskoleophold i grønlandske efterskoler på niveau med året før, dvs. 77 i Efterskole Villads Villadsen og 76 i Maniitsumi Efterskoli. De danske efterskoler har haft et mindre fald på 9 påbegyndte ophold i 2018/19 i forhold til det foregående år.

 

Antallet af påbegyndte efterskoleophold toppede i 2013/14 for Efterskole Villads Villadsen med 93 påbegyndte ophold. Maniitsumi Efterskoli toppede i 2014/15 med 79 ophold.

 

Flere yngre elever tager på efterskole

Langt de fleste tager på efterskole det år, de fylder 16 år, hvilket for de flestes vedkommende er lige efter, de har afsluttet folkeskolen. I skoleåret 2018/19 startede 81 pct. af eleverne det år de fyldte 16 år, mens endnu 8 pct. var yngre. Det er kun i Danmark, at unge under 16 år kan tage på efterskole.

 

Andelen som er over 16 år, når de tager på efterskole er faldet fra 20 pct. i 2016/17 til 11 pct. i 2018/19.

 

Figur 2. Påbegyndte efterskoleophold inddelt efter alder, 2011/12 - 2018/19

Note: Aldre er opgjort ved udgangen af kalenderåret.

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDESA).

 

Tre ud af fire påbegyndte ophold gennemføres

I skoleåret 2018/19 gennemførte 355 elever et efterskoleophold, svarende til 80 pct. af de påbegyndte forløb. Det er en fremgang på 2 pct. point i forhold til året før.

 

Efterskole Villads Villadsen har oplevet en stigning i gennemførselsraten de sidste 2 år, og ligger på 79 pct. for årgang 2018/19. Dette kommer efter en årrække med et fald i gennemførselsraten, som nåede sit laveste niveau i 2016/17 med 55 pct.

 

På Maniitsumi Efterskoli gennemførte 65 pct. af eleverne efterskoleopholdet. Maniitsumi Efterskoli havde den laveste gennemførelsesprocent i 2013/14 på 48 pct. men siden da er gennemførelsesprocenten steget med 17 pct. point.

 

Sammenlignet med de grønlandske efterskoler har de danske efterskoler haft en højere gennemførselsprocent, og ligger i 2018/19 på 85 pct.

 

Figur 3. Gennemførselsprocent opdelt efter efterskoler, 2011/12-2018/19

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDESF).

 

Mere end hver tredje på en årgang starter på et efterskoleforløb

Nedenfor ses andelen af årgangene 1996 til 2001, der hhv. påbegyndte og gennemførte et efterskoleophold mellem skoleårene 2010/11 og 2018/19.

 

Figur 4. Andel af en fødselsårgang, som har påbegyndt/gennemført et efterskoleophold, årgang 1996-2001

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDESE).

 

Blandt de unge født i år 2001 har knap halvdelen (46 pct.) været startet på et efterskoleophold, mens 36 pct. har gennemført efterskoleopholdet. Det ligger på samme niveau som de 2 forudgående fødselsårgange. Antallet af personer i fødselsårgangene er faldet fra 909 i årgang 1996 til 817 i årgang 2001.